Ny skandale i BBC: 83-årig tv-stjerne sigtes for voldtægt
Uhyrlighederne fortsætter med at vælte ud af skabet hos det velrenommerede britiske BBC efter afsløringen af de hundredvis af sexovergreb, som den nu afdøde Jimmy Savile begik i sin tid som programvært.
Senest er den 83-årige tv-personlighed Stuart Hall blevet sigtet for voldtægt og seksuelle overgreb, som han angiveligt fandt sted, mens han arbejdede for tv- og radiostationen i 1960'erne og de efterfølgende to årtier.
Stuart Hall blev først afhørt af politiet efter afsløringen af Jimmy Savile i fjor. Tirsdag oplyste politiet, at Hall er sigtet for at have voldtaget en 22-årig kvinde i 1976. Desuden er sigtet for 14 overgreb mod piger i alderen ni til 16 år mellem 1967 og 1986.
Ud over Hall og Savile er en anden af BBC's mest kendte ansigter, komikeren Jim Davidson, anklaget for seksuelle overgreb.
Davidson blev pågrebet af politiet tidligere i januar, da han var på vej til et studio hos BBC for at deltage i en kendisversion af realityshowet Big Brother.
Stuart Hall er kendt som sportsjournalist og for sin værtsrolle på programmet "It's a Knockout" i 1970'erne og 1980'erne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned