Det meste at det østlige USA er stadig lammet efter den kraftigste og mest omfattende snestorm i årtier. Kirker, butikker, lufthavne og jernbanestationer var fortsat lukkede søndag aften dansk tid.
Enkelte steder kom trafikken dog i gang igen, efter at al disponibel mandskab med sneplove og bulldozere var sendt på arbejde. Men politiet advarede dog trafikanter mod at køre ud, da vejene stadig er meget glatte.
- Dette er en stor udfordring for os. Og det vil det være i mindst en uge, siger Laura Southard, der leder oprydningsarbejdet i staten Virginia.
Hovedstaden Washington viste dog tegn på liv. Efter at have opholdt sig inden døre hele weekenden begyndte folk at gå ud på gaderne. Mange holdt sig varme med sneboldkampe.
Henved 200.000 boliger er fortsat uden strøm, og elektrikere arbejder på at genetablere strømmen. Men opgave er vanskelig, da de har svært ved at komme frem i sneen.
Anstrengelserne kan dog være forgæves. Meteorologer siger, at et nyt omfattende snevejr er på vej ind over det østlige USA. De venter, at op til 30 centimeter sne vil falde i løbet af tirsdagen.
Mange skoler og butikker har allerede meddelt, at de holdes lukket frem til onsdag.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned