Flere tusinde demonstranter er gået på gaden for at protestere imod lovforslaget, der skal op til endnu en behandling i parlamentet, hvor 234 af de 450 medlemmer støtter det.
Der rapporteres om flere sammenstød mellem demonstranter og politi i hovedstaden, Kijev.
Sprog og historie skaber stærke konflikter i det lingvistisk splittede Ukraine, hvor spørgsmålet om russisk tidligere har ført til vold og kaos i parlamentet.
I sidste måned angreb en parlamentariker parlamentsformanden. Samtidig viste tv-optagelser en halv snes parlamentarikere, der slog løs på hinanden. Mindst en politiker måtte på hospitalet.
Sprogloven kan forstærke opdelingen af den tidligere sovjetrepublik i et ukrainsktalende og nationalistisk vestligt Ukraine og et østligt, russisk-talende Ukraine.
Det russiske sprog er stærkt omstridt blandt de 45 millioner indbyggere i landet, hvor ukrainsk er det statslige sprog, men hvor mange taler russisk.
Striden kan forstærke spændingerne i landet op til EM-slutrunden i Ukraine og Polen, som indledes på fredag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned