Forhandlere fra USA og Rusland er blevet enige om hovedindholdet i en ny aftale om begrænsning af de to landes våbenarsenaler. Gennembruddet kommer timer inden, at USA's præsident, Barack Obama, og hans russiske kollega, Dmitrij Medvedev, mødes i København for blandt andet at vil diskutere aftalen, der skal træde i stedet for Start-traktaten fra 1991.
- Der er blevet opnået enighed om bestemmelserne for en ny Start-aftale, og der kommer en officiel erklæring inden længe, siger en uidentificeret diplomatisk kilde til det russiske nyhedsbureau Interfax.
Torsdag meddelte amerikanske embedsmænd, at præsidenterne Obama og Medvedev skal diskutere den ny Start-aftale under deres ophold i København. Denne diskussion vil finde sted på sidelinjen af FN's klimatopmøde.
- Hvis præsidenterne er i stand til at blive enige om de resterende problemstillinger angående efterkontrol, så er det muligt at indgå en principiel aftale. Det kræver dog stadig, at forhandlingsholdene færdiggør arbejdet, sagde en unavngiven amerikansk embedsmand torsdag.
USA og Rusland har ført intense forhandlinger i Geneve på det seneste, da den gamle Start-nedrustningsaftale formelt udløb 5. december. Begge parter siger dog, at den gamle traktat fortsat vil gælde, indtil Medvedev og Obama kan undertegne en ny aftale.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned