Ny storsejr til regering i demokratifattigt Kasakhstan
En demonstrant føres søndag væk af politiet i Kasakhstans tidilgere hovedstad, Almaty. Det sker under en demonstration arrangeret af oppositionen på valgdagen. Foto: Pavel Mikheyev/Reuters
Pavel Mikheyev/Reuters
Parlamentsvalget i Kasakhstan søndag foregik uden deltagelse af oppositionen.
Kasakhstans regerende parti har søndag med næsten 72 procent af stemmerne vundet parlamentsvalget i den tidligere sovjetrepublik.
Det viser en valgstedsmåling fra et organ, der er sanktioneret af regeringen.
I virkeligheden har det været et valg uden opposition. Det bekræfter en mangeårig autoritær styreform i landet, skriver AFP.
Det regerende parti Nur Otan med 72 procent vil få selskab i parlamentet af to andre partier, der er kommet over spærregrænsen på syv procent. Det er begge partier, som støtter regeringen.
Kasakhstan har ikke siden uafhængigheden fra Sovjetunionen i starten af 1990'erne afholdt et eneste valg, som har været frit. Sådan lyder vurderingen fra vestlige observatører.
Kasym-Jomart Tokajev, den 67-årige præsident, har ellers givet løfte om gradvise politiske reformer, siden han blev indsat i embedet af den magtfulde Nursultan Naserbajev.
Den nu 80-årige Nasarbajev var i næsten 30 år præsident. Han har fortsat vigtige poster i landet, herunder som formand for Nur Otan.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker