Ny terrortrussel: USA evakuerer diplomater i Pakistan
USA's udenrigsministerium har evakueret det meste af sit diplomatiske personale fra Lahore i Pakistan.
Det sker som reaktion på en terrortrussel mod det amerikanske konsulat i byen, rapporterer CNN natten til fredag dansk tid.
- Vi har opfanget, hvad vi opfatter som en trussel, der er værd at tage dette skridt for, siger en højtstående amerikansk embedsmand til tv-stationen.
Diplomaterne er blevet flyttet til hovedstaden Islamabad, og i Lahore befinder der sig nu kun et lille antal ansatte, som er blevet tilbage for at tage sig af nødstilfælde.
Samtidig opfordrer USA's udenrigsministerium amerikanske borgere om at aflyse alle unødvendige rejser til Pakistan, skriver de internationale nyhedsbureauer.
- Tilstedeværelsen af adskillige udenlandske og hjemlige terroristgrupper udgør en potentiel fare for amerikanske borgere over hele Pakistan, hedder det i en meddelelse fra udenrigsministeriet ifølge AFP.
Søndag valgte USA at lukke flere end 20 ambassader i Mellemøsten og Nordafrika på baggrund af aflytninger af topfolk fra terrornetværket al-Qaeda. Det vides dog ikke, om at situationen i Lahore har noget med det at gøre.
Der var ikke nogen diplomatiske missioner, som blev lukket i Pakistan i forbindelse med søndages sikkerhedslukninger.
Mange topfigurer fra al-Qaeda menes at bo i Pakistan, og byen Lahore er hjem for ekstremister, der har sympati for al-Qaeda, skriver CNN.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned