Ny togstrejke rammer Tyskland tirsdag
En kvinde med rygsæk venter forgæves på et tog i den tyske by Duisburg. Det var torsdag, hvor lokomotivførerne nedlagde arbejdet i næsten halvanden døgn. Nu varsler fagforeningen en ny landsdækkende strejke tirsdag i en strid med Deutsche Bahn om løn og arbejdstid. Foto: Oliver Berg/Ritzau Scanpix
Lokomotivførernes fagforening i Tyskland varsler 24 timers strejke. Kræver nedsat arbejdstid med kompensation.
De tyske lokomotivføreres fagforening (GDL) varsler en strejke tirsdag.
Det vil komme til at ramme intercitytog, den regionale togtrafik og godstransporten i 24 timer med start klokken 02.00 tidligt tirsdag morgen. Med det korte varsel ventes der store forstyrrelser i driften.
Varslet om strejke kommer kun få dage efter en 35 timers strejke blandt lokomotivførerne.
Samtidig med togstrejken nedlægger de lufthavnsansatte i flyselskabet Lufthansa arbejdet tirsdag og onsdag.
Baggrunden for togkonflikten er en lønstrid mellem GDL og Deutsche Bahn.
Fagforeningen har krævet, at den ugentlige arbejdstid for lokomotivførere med skiftende arbejdstider sættes ned fra 38 til 35 timer. Og det skal ske med fuld lønkompensation.
Deutsche Bahn har opfordret til flere forhandlinger. GDL havde udtrykt vilje til, at parterne mødes igen mandag. Men det var under forudsætning af, at arbejdsgiverne mødte op med et ny udspil.
GDL havde sat en deadline til klokken 18 søndag. Men Deutsche Bahn reagerede ikke på kravet og svarede, at forhandlinger om en løsning kunne fortsætte på mødet mandag.
Men det møde er nu aflyst.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde