Ny topleder er på plads i kriseramte Boeing
Den nye topchef i Boeing David Calhoun (tv), som mandag officielt overtog ledelsen af den amerikanske flykoncern, siger, at der må udvikles en bedre kultur for at overvinde en langvarig krise. Han overtager efter den afskedigede Dennis Muilenburg (th). Foto: Toru Yamanaka, Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Toru Yamanaka, Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
Den nye topchef i Boeing - den 62-årige David Calhoun - vil have fokus på "integritet og transparens".
Den nye topchef i Boeing, David Calhoun, der mandag officielt har overtaget ledelsen af den amerikanske flykoncern, siger, at der må udvikles en bedre kultur for at overvinde en langvarig krise.
Han skriver i en e-mail til de ansatte, at der fremover skal være "fokus på integritet og transparens".
Den 62-årige Calhoun har været medlem af bestyrelsen siden 2009. Tidligere har han været med i topledelse af General Electric, og han overtager nu topposten efter Dennis Muilenburg.
Muilenburg stod i spidsen for Boeing gennem en svær periode, hvor selskabets 737 MAX-fly har været underlagt flyveforbud.
Årsagen til flyveforbuddet for 737 MAX er to fatale flystyrt i Etiopien sidste år og i Indonesien i 2018. samlet kostede de 346 mennesker livet.
Flymyndigheder er ved at undersøge flytypen for fejl, og det er uvist, hvornår flyene igen kan komme på vingerne.
Muilenburg blev afskediget i december. Kritikere sagde, at hans ledelse havde været "katastrofal" under Boeings krise.
Flyveforbuddet for Boeing-flyet koster ifølge CNBC flyselskaber verden over på den gode side af en milliard dollar. Det svarer til over 6,75 milliarder kroner.
Muilenburg er ifølge CNBC fra flere sider blevet kritiseret for at være for lang tid om at tage ansvar for ulykkerne og for ikke at have opdaget sikkerhedsfejl, inden 737 MAX-flyene kom på vingerne i 2017.
De mest optimistiske forudsigelser om, hvornår flyet igen kan komme i luften, lyder på sidst i februar eller tidligt i marts. Men nogle eksperter venter, at det først vil ske sidst i april eller først i maj.
United Airlines har udelukket, at Boeing Max kan flyve før juni.
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet