Ny uro i Egypten: Flere dræbt af knivoverfald og skud
Mindst tre personer har mistet livet i Egypten efter nye sammenstød mellem tilhængere og modstandere af landets afsatte præsident Mohamed Mursi. Urolighederne udspiller sig i byen Mansoura.
- Tre mennesker er dræbt og syv andre såret af skud og knivoverfald, siger Adel Said, talsmand for hospitalet i Mansoura.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters er en kvinde og en 13-årig dreng blandt ofrene.
Tusindvis af Mursi-tilhængere gik fredag på gaden i flere egyptiske byer og forlangte, at den islamistiske leder igen bliver indsat som præsident.
Mohamed Mursi blev væltet af militæret i begyndelsen af juli efter stigende pres fra befolkningen. Egypterne skal inden for et halvt år vælge en efterfølger, men først skal Egypten have en ny forfatning, som skal godkendes ved en folkeafstemningen.
Vold i landet overskygger dog myndighedernes forsøg på at skabe en overgangsregering, inden en ny forfatning kan blive vedtaget, og der kan afvikles nyvalg.
Mursis tilhængere har holdt daglige demonstrationer, siden den egyptiske hær afsatte præsidenten 3. juli.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker