Det siger de sagkyndige psykiatere Terje Tørrisen og Agnar Aspaas, der tirsdag afleverede en 300 sider lang rapport om en ny mentalundersøgelse af massemorderen til Oslos byret.
De to psykiatere var tilbageholdende med at kommentere rapportens indhold i detaljer ved et pressemøde i Oslo, men de fastslog flere gange, at de var kommet til en anden konklusion end en tidligere rapport.
I den tidligere rapport lød vurderingen, at Breivik var så psykotisk, at han måtte dømmes til tvangsforvaring og ikke kunne idømmes fængselsstraf.
- Retten får dermed to modstridende rapporter at forholde sig til, siger Aspaas, som afviser at forholde sig kritisk til den tidligere, modstridende rapport.
Han henviser til, at han senere skal afgive vidneudsagn i retssagen sammen med Tørrisen.
De to psykiatere siger, at der helt sikkert bliver mange diskussioner om retspsykiatri på grund af udviklingen i sagen.
De siger, at de måske er kommet til en anden konklusion, fordi de har haft adgang til langt mere materiale i sagen end de personer, som stod for den første rapport.
- Vi har set mange nuancer i sagen, siger Tørrisen.
I en første kommentar siger Breiviks forsvarer, Geir Lippestad, at den nye vurdering af hans klient stemmer overens med hans egne forventninger.
- Det var det, jeg ventede, siger han.
Breivik har blandt andet været under døgnovervågning på et hospital i forbindelse med undersøgelsen.
Det har hele tiden været et centralt spørgsmål i sagen, hvorvidt Breivik vidste, hvad han gjorde, da han forsøgte at sprænge regeringskvarteret i Oslo i luften og efterfølgende skød og dræbte 69 unge på Utøya 22. juli sidste år.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker