Nybagt mor død af H1N1 i Norge

En kvinde, som for tre uger siden fødte et barn, blev det sjette dødsoffer i Norge for influenzaen H1N1, oplyser de norske myndigheder.

Kvindens barn synes at have klaret sig uden at blive smittet af influenzaen.

- Gravide har en øget risiko for komplikationer, hvis de bliver smittet med den nye influenza. Det har vi se i amerikanske undersøgelser. Det er blandt andet derfor, at gravide prioriteres, når vaccinen kommer, siger Tore Steen, der er læge med speciale i smittebeskyttelse i Oslo, til norsk tv.

/ritzau/

Norsk kvinde død af H1N1 tre uger efter fødsel.

Offentliggjort Sidst opdateret