Nydanske kvinder er bedst uddannet

Kvindelige efterkommere af indvandrere skriver i øjeblikket danmarkshistorie. For første gang nogensinde er andelen af kvindelige anden- og tredjegenerations indvandrere på en videregående uddannelse nemlig højere end andelen af etnisk danske kvinder.

Det viser helt nye tal fra Integrationsministeriet, som Berlingske Tidende kan offentliggøre lørdag.

I skoleåret 2009-2010 var 38 procent af de kvindelige efterkommere mellem 20 og 24 år i gang med en uddannelse mod 37 procent af de etnisk danske kvinder på samme alder.

Det er en stigning på 15 procentpoint siden 2000-2001 mod otte procentpoint for de etnisk danske kvinder. Eksperter tøver ikke med at kalde tallene for skelsættende og en markant succes for integrationsindsatsen i Danmark.

- I øjeblikket sker der nogle gennemgribende forandringer med integrationen i Danmark. Det går meget bedre, end kritikere råber op om, siger integrationsforsker Martin Bak Jørgensen fra Aalborg Universitet.

- Tallene er en kæmpesucces for integrationen. Der er mig bekendt intet sidestykke til denne positive udvikling. Hverken i Norden eller i andre europæiske lande, vi sammenligner os med, siger direktør Torben Møller Hansen fra Foreningen Nydansker, der arbejder for bedre integration af nydanskere på arbejdsmarkedet.

De kvindelige efterkommere vælger oftest mellemlange uddannelser som f.eks. socialrådgiver og diplomingeniør, men de vælger også - som 20-årige Elissa Ben Brahem - de lange akademiske uddannelser til læge eller tandlæge.

- Jeg er altid blevet opdraget til at være et godt eksempel, siger Elissa Ben Brahem, der er tandlægestuderende på Københavns Universitet og har tunesiske aner.

Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) løfter pegefingeren over for de etniske danskere.

- De kvindelige efterkommere er så sindssygt dygtige, at de danske piger skal passe på, de ikke bliver udkonkurreret på opførsel og disciplin, siger hun.

/ritzau/