Nordkorea skal være gået ind i den sidste fase i retning af at berige uran. Det skriver det nordkoreanske nyhedsbureau KCNA, der fungerer som talerør for styret.
Meldingen kommer efter en periode, hvor der ellers har været visse tegn på forsoning fra Nordkoreas side.
Hvis landet når et stadie, hvor det kan berige uran, vil det betyde, at styret har yderligere en mulighed for at fremstille atomvåben.
- Der er foretaget vellykkede forsøg på uranberigelse, og den proces er i den endelige fase, har Nordkorea meddelt FN's Sikkerhedsråd i et brev ifølge KCNA.
Den amerikanske Nordkorea-udsending, Stephen Bosworth, siger, at den nordkoreanske melding bekymrer USA.
- Det er klart, at alt hvad Nordkorea foretager sig i retning af at udvikle sit atomprogram, er bekymrende i vores øjne, sagde han efter et møde med kinesiske embedsmænd.
Samtidig siger erklærer Nordkorea i brevet til Sikkerhedsrådet, at landet er "klar til både sanktioner og dialog".
- Hvis nogle af de faste medlemmer af Sikkerhedsrådet foretrækker sanktioner frem for dialog, vil vi reagere ved at styrke vort atomforsvar. Derefter kan vi møde dem i en dialog, lyder det.
Nordkorea har allerede foretaget to atomprøvesprængninger. Disse bomber var fremstillet af brændsel fra landets plutoniumproducerende reaktorer.
Nordkorea siger, at dets seneste udspil er et svar på de sanktioner, landet blev pålagt efter den senest atomprøvesprængning i maj.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker