Nye blodige kampe koster otte mennesker livet i Kenya
Mindst otte personer er dræbt og flere såret i nye blodige kampe mellem stridende klaner i det sydøstlige Kenya, oplyser politiet.
- Otte personer er døde, og mange huse er brændt ned, siger en højtstående politimand.
Røde Kors i Kenya bekræfter de nye optøjer i Tana River-regionen, hvor adskillige mennesker blev dræbt i lignende sammenstød sidste år.
Organisationen har sendt folk til området, men de kan endnu ikke bekræfte dødstallet.
Stridighederne skyldes årelange uoverensstemmelser mellem Pokomofolket og Ormafolket, der bor langs floden Tana. Begge klaner gør krav på de samme dyrkningsområder og vandkilder.
Orma-klanen ernærer sig primært som hyrder, mens Pokomo-klanen fortrinsvis er bønder.
Konflikten har tidligere udartet sig i blodige voldshandlinger. I august og september sidste år blev flere end 100 mennesker dræbt under voldshandlinger mellem de to rivaliserende klangrupper.
Omfanget og intensiteten af de seneste drab ryster omverdenen. Både kvinder og børn er blevet hakket til døde med macheter eller brændt ihjel i deres hytter.
I december blev 45 mennesker dræbt i et enkelt angreb.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned