Repræsentanter for regeringerne i Island, Storbritannien og Holland mødes i næste uge for at finde en ny tilbagebetalingsordning af tabene efter kollapset af den islandske internetbank Icesave.
Det siger islandske regeringskilder.
- De nye formelle forhandlinger finder sted i august og begyndelsen af september, siger kilden i Reykjavik.
Efter at Icesave gik konkurs i 2008, betalte den britiske og den hollandske regering indskyderes penge i Icesave tilbage, da hverken banken eller den islandske regering var i stand til det.
Der er tale om næsten 30 milliarder kroner, som de to landes regeringer kræver af Island.
De tre lande har tidligere indgået en aftale, der indebar, at pengene skulle betales tilbage over en årrække frem til 2024 med en rente på 5,5 procent. Aftalen blev imidlertid forkastet af 93 procent af islandske vælgere tidligere på året, og forhandlingerne gik i stå.
En afklaring af sagen anses som en afgørende forudsætning for, om Island kan indlede konkrete forhandlinger om at komme med i EU.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker