I 2011 fandt myndigheder rundt i de 27 medlemslande frem til 49 forskellige former for narko, der alle har det til fælles, at de aldrig er blevet set før inden for EU's grænser.
Antallet af nye stoffer er det højeste nogensinde. Året før var tallet 41, og i 2009 fandt man 29 slags ny narko.
Det viser en ny rapport fra European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction (EMCDDA), der er lavet i samarbejde med det europæiske politiagentur, Europol.
Årsagen til de mange nye typer af narko skyldes ifølge rapportens forfattere, at det er blevet let at købe stofferne på internettet. Her fremstår produkterne som "lovlig narko".
På bare et år er antallet af den slags netbutikker mere end fordoblet og havde i januar spredt sig til 690 forskellige webadresser.
- Lige nu ser vi, stofferne bliver markedsført i flotte indpakninger på internettet eller solgt på diskoteker og gadehjørner, siger Wolfgang Götz, der er direktør i EMCDDA.
- Lige meget hvor man køber det, er det et farligt roulettespil for dem, der indtager det fortsat stigende udvalg af pulver, piller og blandinger uden at vide, hvad det indeholder og de potentielle sundhedsrisici, de kan udgøre, advarer han.
Alle de nye stoffer, der blev opdaget i 2011, er fremstillet syntetisk.
Flere af dem indeholder varianter af såkaldte cannabinoider, der blandt andet findes i hash.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned