Under sit besøg i den tyrkiske hovedstad Ankara vil den tyrkiske regering foreslå NATO's generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, at der arrangeres en konference mellem den vestlige alliance og de muslimske landes organisation OIC. Det skriver den tyrkiske avis Zalman.
Fogh Rasmussen ankom til Ankara torsdag efter et besøg i Athen. I den tyrkiske hovedstad mødtes han kort efter sin ankomst med premierminister Recep Tayyip Erdogan. Fredag mødes Fogh Rasmussen igen med Erdogan, præsident Abdullah Gül, udenrigsminister Ahmet Davutoglu samt en række andre ministre, som vil opfordre ham til at etablere tætte kontakter til OIC, skriver avisen med henvisning til pålidelige kilder. Der vil også blive stillet forslag om, at Fogh Rasmussen organiserer en fælles konference for Nato og OIC, som ifølge forslaget bør have en fast kommunikation gennem særlige repræsentanter.
Tyrkiet var meget tæt på at spænde ben for Anders Fogh Rasmussens vej til posten som Nato-generalsekretær, og der er i Ankara forventninger om, at han vil komme med udtalelser, som understreger en fokus på ømfindtlige religiøse spørgsmål.
Et hovedemne på besøget er Cypern. Fogh Rasmussen var onsdag på officielt besøg i Athen, og forholdet mellem Grækenland og Tyrkiet er fortsat belastet på grund af en bitter strid om retten til den nordlige del af Cypern.
- Der skal findes en løsning. Jeg ved godt, at det er et bilateralt spørgsmål mellem de to lande, men vi er kommet til et punkt, hvor det giver os problemer i vores missioner, sagde den tidligere statsminister forud for besøget i Ankara.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker