To forskere sagde fredag, at de har afdækket data som sår tvivl om den officielle sovjetiske version af den svenske holocaust-helt Raoul Wallenberg, som forsvandt i januar 1945.
Et nyligt fundet dokument indikerer, at Wallenberg kan have været i live en uge efter at de sovjetiske myndigheder meddelte, at han var død af et hjerteanfald.
Vadim Birstein, en af forskerne i en svensk-russisk arbejdsgruppe, der undersøger Raoul Wallenbergs død, siger, at dokumentet er "meget, meget vigtigt".
- Det viser, at hvad Sovjetunionen sagde for 60 år siden stort set var løgn, siger den russiskfødte forsker i et telefoninterview med det franske nyhedsbureau AFP.
Wallenberg, der arbejdede som diplomat i det nazi-okkuperede Budapest, hvorfra det lykkedes ham at redde i titusindvis af jøder fra koncentrationslejre, forsvandt efter 17. januar 1945 at være blevet arresteret af sovjetiske styrker.
Den sovjetiske og senere russiske regering har oplyst, at svenskeren 17. juli døde i et sovjetisk fængsel.
Raoul Wallenbergs lig er aldrig fundet, men både hans familie og internationale eksperter har afvist den officielle sovjetiske version af hans død.
Vadim Birstein og hans tyske kollega Susanne Berger, mener efter at have modtaget kopier af dokumenter fra det russiske sikkerhedspolitis arkiver, at være tæt på at kunne bevise, at den officielle russiske version er løgnagtig.
I november 2009 modtog de en dokument, hvoraf det fremgår, at Wallenberg "med stor sandsynlighed" er "fange nummer syv", som 23. juli 1947 blev afhørt i Lubyanka-fængslet i Moskva.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde