Nye voldsomme regnskyl har ført til flere jordskred i det sydvestlige Kina. Myndighederne siger, at mindst 39 personer frygtes omkommet.
Regnen var værst i regionen Wenchuan, hvor et hospital blev totalt raseret af vand og jord, rapporterer det kinesiske nyhedsbureau Xinhua.
Flere end 10.000 mennesker er evakueret i området, hvor de 39 personer forsvandt ved jordskredet.
En flod blev blokeret af ødelagte bygninger og nedfaldne træer, og isolerede næste 10.000 mennesker på højtliggende områder.
Hele det vestlige og centrale dele af Kina er hårdt ramt af årets regntid, som har været usædvanligt langvarig og omfattende. Hidtil er 1239 mennesker omkommet, mens 505 savnes ifølge officielle tal. Men eksperter frygter, at tallene er højere.
Der er sket omfattende materielle ødelæggelser. Mange veje, broer og jernbaner er ødelagte. Landbrugsjord og afgrøder står under vand, og sommerens høst er gået tabt.
Også el- og vandforsyningen er afbrudt eller beskadiget i store områder, hvilket har sat mange virksomheder i stå.
Regnen har skabet problemer for flere end 300 millioner mennesker. Det anslås, at der er sket skader for mindst 10 milliarder kroner.
Meteorologer forventer, at den voldsomme regn fortsætter endnu nogle dage.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker