Nye kampe truer Darfur-aftale
Blækket på en ny aftale om våbenhvile er knap nok tør, før der er udbrudt nye kampe i Darfur-regionen.
Den franske hjælpeorganisation Medicins du Monde siger, at de blev tvunget til at indstille deres arbejde i Feina-regionen efter voldsomme kampe onsdag.
- Deribat, en by med 50.000 indbyggere, blev angrebet onsdag og udløste masseflugt blandt indbyggerne, så der nu er 100.000 fordrevne i området, skriver Medicins du Monde på sin hjemmeside.
Organisationen oplyser ikke, hvem der deltog i kampene.
Ifølge nogle rapporter har regeringen angrebet Sudans Befrielseshærs (SLA's) stillinger. SLA er ikke en del af fredsaftalen med regeringen.
Sudans præsident, Omar al-Bashir, underskrev tirsdag en fredsaftale sammen med lederen af største oprørsgruppe, Retfærdigheds- og Lighedsbevægelsen (JEM). Aftalen, der foreløbig indebærer våbenhvile og magtdeling, har skabt fornyet håb om, at syv års blodig konflikt i Darfur kan afsluttes.
Tidligere er adskillige våbenhvileaftaler blevet brudt efter kort tid, men mange iagttagere har større håb om, at denne uges aftale mellem regeringen og JEM vil holde.
Det taler for, at den ny aftale er mere holdbar, at Tchads præsident har været med til at forhandle den på plads. Sudans regering beskylder Tchad for at støtte oprørerne.
/ritzau/dpa
Nye kampe er brudt ud i Darfur-provinsen kort tid efter, at Sudans præsident underskrev en våbenhvileaftale med den største oprørsgruppe, siger hjælpearbejdere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned