Nye norske anbefalinger: Få maksimalt to personer på besøg
Høje smittetal betyder, at Norge indfører nye nationale coronarestriktioner og udskyder plan om genåbning. Foto: Lise åserud/Ritzau Scanpix
Lise åserud/Ritzau Scanpix
Norge indfører på grund af høje smittetal nye nationale coronarestriktioner, siger sundhedsminister Bent Høie.
Norge har tirsdag præsenteret en række nye nationale coronarestriktioner og -anbefalinger på grund af høje smittetal.
Det anbefales blandt andet, at man holder mindst to meters afstand til andre, siger sundhedsminister Bent Høie på et pressemøde.
Tidligere har anbefalingen lydt på en meters afstand.
Derudover anbefales det blandt andet, at man ikke inviterer mere end to gæster ind i sit hjem. Hvis man bor i et område med høje smittetal frarådes det desuden, at man har overnattende gæster eller overnatter hos andre.
De nye norske tiltag træder i kraft natten til torsdag den 25. marts. Regeringen vil igen tage stilling til tiltagene 12. april.
Flere af tiltagene eksisterer allerede på kommunalt niveau.
- Vi har varslet nationale stramninger, hvis ikke smitten går ned. Nu bliver vi nødt til at gøre det. De nye tiltag gælder i hele landet og vil først og fremmest føles som en stramning, der hvor smitten er lav, siger Bent Høie.
- Smittetallene ligger stabilt højt, og situationen er blevet mere ustabil. Vi ser udbrud et stigende antal steder i landet, og smitteopsporingen er under pres i mange kommuner, siger sundhedsministeren.
Blandt tiltagene er også et forbud mod alkoholudskænkning i hele landet. Det gælder allerede i flere kommuner, men udbredes nu altså nationalt.
Ligeledes bliver et forbud mod indendørs idræts- og fritidsaktiviteter udvidet til at gælde nationalt. Elitesportsudøvere er undtaget fra forbuddet.
Bent Høie oplyser, at en større plan for den norske genåbning må vente lidt.
- Vi har tidligere meddelt, at vi måske kunne fremlægge en langsigtet plan for genåbningen af landet sidst i marts. Det kan vi dog ikke gøre, som situationen er nu. Men arbejdet med planen er i fuld gang, siger han.
I Danmark blev en genåbningsplan mandag aften præsenteret.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker