Nye oversvømmelser venter på Balkan: Mindst 30 er døde
De værste oversvømmelser i mere end 100 år hærger i øjeblikket på Balkan, og søndag ventes nye store vandmasser at skylle ind over de i forvejen hårdt ramte områder.
Mindst 30 personer har mistet livet, oplyser myndighederne i Bosnien og Serbien ifølge nyhedsbureauet APF.
- Mere end 20 lig er indtil videre blevet bragt til byens lighus, siger borgmesteren i den bosniske by Doboj, Obren Petrovic ifølge AFP.
Serbiens premierminister, Aleksander Vucic, fortæller på en pressekonference, at der ventes mere vand søndag aften ved floden Sava.
I flere byer er der sat både ind for at komme folk til undsætning. Flere beboere i de ramte områder er kravlet op på deres hustage for at slippe væk.
Især jordskred er et stort problem i forbindelse med oversvømmelserne, og i Bosnien har flere end 200 skred begravet huse, ødelagt veje og kvæstet mennesker.
Tusindvis er evakueret, og mange husstande står uden strøm.
Både Serbien og Bosnien har bedt om hjælp fra udlandet til at håndtere katastrofen.
I Serbien er der allerede ankommet redningshold fra Rusland, som skal hjælpe til med at redde mennesker i Obrenovac, der ligger få kilometer fra hovedstaden Beograd. En række EU-lande sender redningsbåde og vandpumper til landet.
Serbiens premierminister sagde torsdag, at der i løbet af en dag var faldet mere regn, end der normalt gør på fire måneder.
Uvejret har blandt andre kostet en brandmand livet, fordi han druknede.
I Bosnien er en mand død i forbindelse med, at han forsøgte at redde sin kone fra at drukne.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub