Nye russiske angreb sender civile på flugt fra befriet Kherson
En mor i sorg ved sin dræbte datters kiste i byen Kherson i det sydlige Ukraine. Datteren blev dræbt under de russiske bombardementer af byen. Kherson blev befriet af de ukrainske styrker i sidste måned. Foto: Dimitar Dilkoff/Ritzau Scanpix
Meldinger om hårde kampe ved vigtig by i Østukraine. Ukrainske styrker prøver at bryde Ruslands forsvarslinje.
De russiske styrker har optrappet deres beskydning med morter- og artillerigranater mod den nyligt befriede ukrainske by Kherson.
Civile flygter for at komme væk fra bomberne. Flere hundrede mennesker er flygtet ifølge BBC.
Ukraines generalstab oplyser, at civile mål i byen er ramt af 33 russiske missiler. Det er sket i døgnet, der ledte op til onsdag morgen.
Der meldes også om voldsomme kampe i den østlige del af Ukraine.
Her kæmpes der hårdt om byen Bakhmut, hvor de ukrainske soldater holder stand. Men byen, der ligger i regionen Donetsk, er under de voldsomme bombardementer reduceret til ruiner.
Nord for den ved byerne Svatove og Kreminna forsøger de ukrainske styrker at bryde de russiske forsvarslinjer.
Det britiske forsvarsministerium siger i en opdatering om krigen, at Rusland formentlig har styrket sit forsvar ved Kreminna.
Den er vigtig for de russiske forsyningslinjer. Men den er sårbar efter flere vellykkede ukrainske angreb i regionen.
Donetsk er en af de fire regioner i Ukraine, som Ruslands præsident, Vladimir Putin, i efteråret udråbte som en del af Rusland.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker