Politiet i Tunesien har dræbt to personer, da betjente åbnede ild mod en demonstration i byen Douz i det sydlige Tunesien.
Det oplyser et øjenvidne til det franske nyhedsbureau AFP.
I hovedstaden Tunis er det også kommet til nye sammenstød mellem politi og demonstranter, der protesterer mod regeringen.
Politiet affyrede tåregas for at sprede de hundredvis af demonstranter, der var samlet i det centrale Tunis.
Sammenstødet er et af de hidtil voldsomste i hovedstaden, hvor regeringen har indsat soldater i et forsøg på at skabe ro.
Der er ikke umiddelbart meldinger om tilskadekomne eller anholdte ved demonstrationen i Tunis.
Urolighederne begyndte i den sydlige del af Tunesien i midten af december på grund af utilfredshed med den høje arbejdsløshed og ringe levevilkår.
Ifølge fagforeninger og borgerretsgrupper har den seneste tids voldelige sammenstød kostet op mod 50 mennesker livet rundt om i landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde