Nyfødt spædbarn dræbt af Taliban
En nybagt mor og hendes spædbarn er blandt seks civile ofre, som mistede livet, da en vejsidebombe eksploderede i Afghanistan nær grænsen til Pakistan.
Familien var på vej hjem fra hospitalet i byen Sabari, hvor kvinden havde født sit barn, da deres bil kørte på en vejbombe i Khost-provinsen i den østlige del af landet.
Ifølge politiet var bomben placeret på vejen af militante talibanoprørere.
- Seks mennesker, tre kvinder, to mænd og en nyfødt baby, blev dræbt, siger provinsens vicepolitichef Mohammad Yaqoub.
I den urolige Kandahar-provins i den sydlige del af landet blev tre personer dræbt og to såret, da bilen, de kørte i, udløste en vejbombe. Også denne bombe var ifølge politiet placeret af Taliban.
Vejsidebomberne er et populært våben blandt de militante oprørere, men bomberne rammer jævnligt civile, som bruger de samme veje som de udenlandske soldater, der er Talibans mål.
Ifølge FN blev 1145 civile dræbt i løbet af de første seks måneder i år. Mindst 80 procent af dødsfaldene kan tilskrives de afghanske oprørerne, og halvdelen skyldes netop vejsidebomber, oplyser FN.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned