Nyhedsbureau får Pulitzer for vedholdende Mariupol-dækning
En kvinde går forbi en etageejendom i flammer under bombardementet af Mariupol i det sydlige Ukraine. Billedet er taget den 13. marts 2022 af fotografen Evgenij Maloletka for det amerikanske nyhedsbureau AP. Foto: Evgeniy Maloletka/Ritzau Scanpix
Nyhedsbureauet AP får en Pulitzer for sin "modige dækning fra den belejrede by Mariupol" i Ukraine.
Nyhedsbureauet Associated Press (AP) modtager den prestigefyldte Pulitzer-pris for journalistik i offentlighedens tjeneste.
Nyhedsbureauet får prisen for sit arbejde i den sønderbombede ukrainske by Mariupol, hvor AP var til stede, længe efter at de fleste medier havde trukket sig.
Rusland prøvede i foråret sidste år ihærdigt at erobre byen for at rydde mere af landvejen mellem den besatte halvø Krim og det østukrainske Donbas-område.
Knap 1000 ukrainske soldater holdt stand i det tungt belejrede Azovstal-stålværk, mens missilerne regnede ned over byen. I sidste ende måtte de dog overgive sig.
Pulitzer-prisen for det bedste stykke internationale journalistik gik til avisen The New York Times.
- For deres ufravigelige dækning af Ruslands invasion af Ukraine, heriblandt en otte måneder lang undersøgelse af de ukrainske dødsfald i byen Butja og den russiske bataljon, som var ansvarlig for drabene, lyder det på Pulitzer-prisens hjemmeside.
Pulitzer-prisen administreres af det amerikanske Columbia University.
/ritzau/
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker