Nyhedskæmpe: USA's regering snagede i vores telefoner
Et af verdens største nyhedsbureauer retter en meget skarp anklage mod de amerikanske myndigheder.
USA's justitsministerium beskyldes for i al hemmelighed at have tilranet sig lister over telefonsamtaler, som en stribe af bureauets journalister og andre ansatte har foretaget.
Det er den internationale mediegigant Associated Press (AP), som i en periode på to måneder sidste år oplevede den "massive og hidtil usete indtrængen", som nyhedsbureauet kalder det.
Justitsministeriet skaffede sig ifølge AP lister over telefonopkald, som blev foretaget fra 20 forskellige telefonnumre, både arbejds- og privatnumre, der havde det tilfælles, at det var bureauets medarbejdere, der ringede fra dem.
- Vi opfatter handlingerne fra justitsministeriet som en alvorlig indblanding i AP's forfatningssikrede rettigheder til at indsamle og rapportere nyhederne, skriver nyhedsbureauets topchef, Gary Pruitt, i et åbent protestbrev.
- Der kan umuligt være nogen retfærdiggørelse for sådan en omfattende indhentning af telekommunikation fra Associated Press og dens journalister, tilføjer han.
Brevet er sendt til den amerikanske justitsminister Eric Holder.
Protesten kommer efter, at justitsministeriet i sidste uge fortalte AP, at de havde indsamlet telefonoplysningerne. Der blev ikke givet nogen begrundelse.
Nyhedsbureauet peger selv på muligheden for, at det kan handle om kilden til en journalistisk historie fra maj 2012 om et forpurret terrorhandling, der indeholdt klassificerede detaljer om en CIA-operation i Yemen.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker