En tjekkisk domstol har idømt fire tjekkiske nynazister op til 22 års fængsel for et brandattentat, der var tæt på at koste et spædbarn fra en roma-familie livet i fjor.
Den 26-årige David Vaculik, den 26-årige Jaromir Lukes og den 25-årige Ivo Muller skal hver afsone 22 års fængsel, mens den 22-årige Vaclav Cojocaru skal afsone 20 års fængsel.
De fire mænd smed tre molotovcocktail ind i et hus i byen Vitkov i det østlige del af Tjekkiet den 19. april 2009, dagen før 120-års-dagen for Adolf Hitlers fødsel.
Tre mennesker blev kvæstet ved branden, heriblandt den toårige Natalka Sivakova, der først kunne forlade hospitalet i december efter at have fået brandsår på 80 procent af kroppen.
Brandattentatet mod roma-familien førte til uro blandt Tjekkiets fattige roma-befolkning. Der skønnes at bo mellem 250.000 og 300.000 romaer i Tjekkiet, der har 10,5 millioner indbyggere.
I kølvandet på angrebet besluttede de tjekkiske myndigheder at optrappe kampen mod landets ultrahøjreorienterede fløj.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet