Frank Zappa - ny plade 20 år efter hans død. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
"Dance Me This" hedder det nye album fra det afdøde amerikanske musik-ikon.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Mere end 20 år efter hans død sendes det sidste album fra rock- og multimusikeren Frank Zappa på gaden, oplyser hans familiestiftelse.
Der er allerede ved at blive afgivet bestillinger på "Dance Me This", der er Zappas album nummer 100.
Musikerens officielle hjemmeside lagde nyheden på nettet 1. april, og det fik mange til at gætte på, at der var tale om en aprilsnar. Men familien bekræfter, at albummet handles nu og vil blive sendt ud til køberne i juni.
Zappa, der døde i 1993 af prostatakræft, havde nævnt albummet inden sin død og havde fortalt, at der på numrene bruges et synclavier - en syntheziser fra 1970'erne - og at det i overensstemmelse med titlen indeholder dansemusik.
Siden Zappas død har familiestiftelsen nærmest hvert år udgivet et nye album med musikeren og hans band, Mother of Invention.
Annonce
Zappa var en populær skikkelse i den californiske modkultur, men han var ikke altid på bølgelængde med tidens hippier og flippere og deres narkoforbrug.
Han blev ofte beskrevet som en hård og eksperimenterende rockmusiker, men der var i hans værker også inspiration fra jazz og samtidige klassiske komponister.
Han gjorde sig kendt som en kompromisløs fortaler for ytringsfrihed, og en af hans største fans var den senere tjekkoslovakiske præsident, Vaclav Havel, som - uofficielt - gjorde ham til sit lands kulturambassadør efter kommunismens fald.
Frank Zappa - ny plade 20 år efter hans død. Foto: AP/POLFOTOAP/POLFOTO
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet