En målrettet slutspurt i den norske valgkamp har givet Arbeiderpartiet fornyet vind i sejlene. Det viser en helt ny meningsmåling, som blev afsluttet lørdag. Af den fremgår det, at Arbeiderpartiet vil opnå 34,8 procent af stemmerne, hvilket er en stigning på knap fire procentpoint. Samtidig går det massivt tilbage for Fremskrittspartiet.
Det er avisen Dagens Næringsliv, der på valgdagen offentliggør Sentio-målingen. Knap 1000 personer er blevet interviewet fra tirsdag til lørdag i sidste uge.
For den rødgrønne norske regering under ledelse af statsminister Jens Stoltenberg er det en lettelse. Regeringskoalitionen bestående af Arbeiderpartiet, Socialistisk Venstreparti og Senterpartiet får nemlig 88 af Stortingets 169 pladser. Det efterlader 81 mandater til den borgerlige opposition.
Det største fald noterer Fremskrittspartiet sig for. På trods af en intensiv valgkamp med klare, populistiske budskaber er partiet gået tilbage med hele 5,4 procentpoint og støttes ifølge meningsmålingen nu kun af 22,2 procent af de norske vælgere.
Det næststørste borgerlige parti, Høyre, går en smule frem med 0,9 procentpoint og vil få 14,6 procent af stemmerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie