En appeldomstol i USA har besluttet at imødekomme regeringens ønske om midlertidigt at bevare forbuddet mod, at åbent homoseksuelle bliver en del af landets væbnede styrker.
Dermed er døren atter lukket for de bøsser og lesbiske, der ønsker at gøre tjeneste i militæret. Det sker, efter at forbuddet blev ophævet ved en kendelse i sidste uge, der tvang militæret til at byde åbent homoseksuelle velkomne i hæren.
Siden 1993 har den såkaldte "Don't Ask Don't Tell"-politik været gældende i USA's hær. Den betyder, at bøsser og lesbiske må være soldater, hvis de ikke røber deres seksuelle orientering.
Præsident Barack Obama siger, at han ønsker at gøre op med den omstridte praksis, men foretrækker at Kongressen tager stilling frem for, at domstolene skal afgøre spørgsmålet.
Sagen kommer kun få uger inden det amerikanske midtvejsvalg og kan betyde, at Demokraterne mister stemmer fra homoseksuelle vælgere.
Det sidste ord er formentlig ikke sagt i spørgsmålet om "Don't Ask Don't Tell". Varigheden af det midlertidige forbud skal op til en ny vurdering, samtidig med at der foregår en længere appelproces i det amerikanske retssystem.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker