Bart Stupak, et demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus, vil stemme for den sundhedsreform, som USA's præsident, Barack Obama, har sat alt ind for at få vedtaget, oplyser tv-stationen MSNBC.
Stupak har hidtil været en toneangivende modstander af reformen. Sammen med en række andre demokrater, der ligesom han selv er abortmodstandere, havde han truet med at stemme imod sundhedsreformen, fordi den baner vejen for finansiering af abortindgreb.
Med Stupaks kovending er der nu større sandsynlighed for, at sundhedsreformen bliver vedtaget, når den senere søndag kommer til afstemning i Repræsentanternes Hus.
Demokraterne skal bruge 216 stemmer for at få Obamas sundhedsreform vedtaget. Republikanerne i Repræsentanternes Hus er modstandere af sundhedsreformen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker