Klippeblokke væltede ned ad bjergsiderne, og folk flygtede fra bygningerne i Christchurch i New Zealand, da et jordskælv, der målte 6,0 på richterskalaen, mandag morgen ramte byen.
Seks personer kom lettere til skade, da de blev ramt af faldende bygningsdele.
Jordskælvet kommer omkring fire måneder efter, at 181 mennesker mistede livet, da et skælv, der målte 6,1 på richterskalaen, ramte byen.
Ifølge lokale medier fik rystelserne folk til at flygte ud i gaderne, og supermarkeder og indkøbscentre blev evakueret.
En bygning i centrum kollapsede, og flere bygninger har fået mindre skader. Den kollapsede bygning er blevet gennemgået, og ingen personer er fanget derinde, fortæller politiets talsmand Steven Hill nyhedsbureauet Reuters.
Dele af byens østlige del er blevet oversvømmet, og omkring 10.000 hjem har mistet strømmen.
Christchurch har oplevet en serie kraftige jordskælv, siden et skælv, der målte 7,1 på richterskalaen, ramte byen den 4. september sidste år.
Den 22. februar mistede 181 mennesker livet ved et skælv, der målte 6,1 på richterskalaen.
Siden har dele af byens centrum været afspærret, og en af byens højeste bygninger, Grand Chancelellor Hotel, er så ustabilt, at den kun venter på at blive revet ned.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker