Mobilproducenten Sony Ericsson noterede sig i tredje kvartal et underskud før skat på 199 millioner euro, knap 1,5 milliarder kroner. I det samme periode sidste år tabte virksomheden 23 millioner euro.
Ved åbningen af Stockholmsbørsen steg Ericssons aktier med 1,5 procent, fordi selskabets tab blev noget mindre end forventet.
Aktieanalytikere havde ifølge en meningsmåling ventet et Sony Ericsson tab på 274 millioner euro.
Salget faldt fra 2,8 milliarder euro til 1,62 milliarder euro. Her lå forventningerne på 1,7 milliarder euro.
Selskabets ledelse oplyser, at ejerne har indskudt nye penge for at styrke Sony Ericssons egenkapital. Holdingselskabet har garanteret 350 millioner euro, hvoraf halvpartsejeren Ericsson står for halvdelen.
I tredje kvartal solgte Sony Ericsson 14,1 millioner mobiltelefoner, en stigning på to procent i forhold til andet kvartal, men et fald på 45 procent sammenlignet med samme periode i fjor.
I en prognose vurderer Sony Ericssons ledelse, at verdensmarkedet for mobiltelefoner falder med 10 procent i år sammenlignet med 2008. Ledelsen vurderer, at selskabets egen markedsandel lå på omkring fem procent i tredje kvartal.
Den finske konkurrent Nokia, der fremlagde sit kvartalsregnskab torsdag, noterede et tab på 426 millioner euro i tredje kvartal, men til gengæld holder selskabet fast i en markedsandel på 38 procent.
/ritzau/TT
Seneste artikler
69-årig mand stalkede kvinde i årevis: Her er dommen
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
To kæmpe brag flænsede den stille nat
Formand: Det kom sgu som lidt af et chok
Fanformand ked af stjernes farvel
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker