Nyt lovudkast er en vigtig milepæl frem mod brexit
Lovudspil fra den britiske regering baner vejen for en udløsning af artikel 50, der betyder farvel til EU.
Den britiske regering offentliggjorde torsdag udkastet til en lov, som vil bemyndige premierminister Theresa May til at indlede Storbritanniens udtræden af EU.
Lovudkastet opfattes som en vigtig milepæl frem mod brexit, skriver Reuters.
- Den britiske befolkning har truffet beslutningen om at forlade EU ... så i dag har vi fremlagt et lovudkast i parlamentet, som vil sætte os i stand til formelt at udløse artikel 50 sidst i marts, siger den britiske brexit-minister David Davis om udspillet.
Regeringen siger, at parlamentsmedlemmerne vil få deres første chance for at debattere lovudkastet tirsdag og onsdag i næste uge.
Theresa Mays regering blev tvunget til at inddrage parlamentet af den britiske højesteret tidligere på ugen.
Dommerne fastslog, at den britiske regering ikke kunne indlede brexit-processen uden at høre parlamentet først.
Retten fastslog også, at det ikke er nødvendigt, at parlamenterne i Skotland og Nordirland giver grønt lys til, at den britiske skilsmisse fra EU kan gå i gang.
Storbritanniens premierminister har sagt, at hun vil sætte gang i processen frem mod brexit inden udgangen af marts. Senest to år efter vil briterne skulle forlade EU.
De konservative har et lille mindretal i parlamentets underhus, og det ventes, at regeringen får grønt lys til at gå videre som planlagt, men oppositionen kan forhale processen ved at fremsætte forskellige ændringsforslag.
Formanden for parlamentets underhus, David Lidington, siger, at den sidste og endelige behandling bliver den 8. februar.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned