Nyt Malaysia Airlines-fly i problemer: Måtte nødlande
Malaysia Airlines har haft endnu en uheldig sag søndag aften, da MH192-flyet mod Bangalore i Indien måtte vende om og nødlande i Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.
Nødlandingen blev foretaget, fordi et flydæk punkterede under takeoff, oplyser flyselskabet.
- Da sikkerhed er af højeste prioritet for Malaysia Airlines, var flyet nødt til at vende tilbage til KLIA (Kuala Lumpur International Airport), fortæller selskabet i en meddelelse.
Flyet landede sikkert kort før klokken 20, hvilket er knap fire timer efter, det lettede.
- Alle 159 passagerer og syv besætningsmedlemmer om bord har forladt flyet, oplyser Malaysia Airlines.
Det var dækrester på landingsbanen, der førte til beslutningen om, at Boeing 737-800-flyet skulle vende tilbage til Kuala Lumpur.
- De er landet sikkert - gudskelov, skrev Malaysias transportminister, Hishammuddin Hussein, på Twitter efterfølgende.
Passagererne er blevet indkvarteret på hoteller i området og flyver efter planen mod deres destination mandag eftermiddag lokal tid.
Imens fortsætter eftersøgningen efter MH370-flyet fra Malaysia Airlines, der forsvandt 8. marts med 239 mennesker om bord.
Fly og skibe fra flere forskellige lande har dagligt i løbet af de sidste to måneder forgæves forsøgt at fange glimt af vragdele fra flyet, der forsvandt sporløst fra radaren på vej fra Kuala Lumpur mod Beijing.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde