Nyt overgangsråd i Haiti skal tøjle anarki og voldsbølge
Tusindvis af haitianere er drevet på flugt under bandevolden i Haiti. Foto: Ralph Tedy Erol/Reuters
Ledermæssigt tomrum udfyldes af midlertidig regering i Haiti, der oplever eskalering i volden.
Mens uroen fortsætter i Haiti, er det fredag blevet meddelt, at der er nedsat et overgangsregering i den caribiske østat.
Meldingen kommer en måned efter, at premierminister Ariel Henry sagde, at han ville træde tilbage, skriver nyhedsbureauet AFP.
Overgangsregeringen skal snarest udpege en ny premierminister, fremgår det af et dekret i Haitis svar på Statstidende.
Desuden skal den midlertidige regering sørge for at få nedsat en varig regering, der repræsenterer Haitis adskillige politiske fraktioner.
Der er nok at tage fat på for den nye midlertidige regering.
Siden februar har bandevold hærget især Haitis hovedstad, Port-au-Prince, hvilket har drevet tusindvis af byens indbyggere på flugt og sat landets sundhedsvæsen under et voldsomt pres.
Magtfulde bander har angrebet politistationer, fængsler, lufthavnen i Port-au-Prince og byens havn. Det er sket med krav om, at Ariel Henry skulle gå af.
Urolighederne har fået USA og flere EU-lande til at evakuere deres diplomater og andre statsborgere fra Haiti.
FN's børneorganisation, Unicef, har advarer om, at Haitis befolkning er ramt af alvorlig hungersnød og fejlernæring.
Nedsættelsen af overgangsregeringen er blevet udsat flere gange og er et første skridt hen imod, at der efter planen skal afholdes præsidentvalg i begyndelsen af 2026.
Det vil være første gang i ti år, at der afholdes valg i Haiti.
Ud over at Haiti ikke har afholdt valg siden 2016, har landet været uden præsident siden 2021, hvor præsident Jovenel Moïse blev slået ihjel.
Den midlertidig regering kaldes formelt for et præsidentielt overgangsråd. Det består af syv medlemmer med stemmeret fra forskellige politiske partier samt to observatører.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned