Nyt raketangreb rettet mod Jerusalem
Militante palæstinensere fra Hamas har affyret en raket fra Gazastriben med retning mod Jerusalem.
Luftalarmerne hylede tirsdag i byen, og kort efter hørtes en kraftig eksplosion i den sydlige del af Jerusalem.
I første omgang rapporterede israelske medier, at raketten var landet i et ubeboet område.
Politiet oplyser imidlertid, at raketten ramte bosættelsen Gush Etzion på Vestbredden.
- Raketten blev fundet i Gush Etzion, siger Micky Rosenfeld, som er talsmand for politiet.
Han tilføjer, at i alt 95 raketter blev affyret mod Israel i løbet af tirsdagen. Ingen er dog kommet til skade.
Israelske bosættere i Gush Etzion siger, at de hørte "en meget kraftig eksplosion".
Også det israelske militær bekræfter, at raketten ramte området nær Jerusalem.
Den militante islamistiske Hamas-bevægelse indrømmer at have affyret raketten fra Gaza. Det sker som svar på Israels fortsatte luftangreb på det palæstinensiske territorium.
- Hvis I bliver ved med at udføre angreb, så vil vi blive ved med at svare, lyder det i en meddelelse fra Hamas.
Også i sidste uge affyrede militante palæstinensere i Gaza en raket mod Jerusalem. Den landede ligeledes i nærheden af en bosættelse på Vestbredden uden for selve Jerusalem. Ingen blev såret.
Den israelske regering har advaret om, at den vil udvide sin offensiv mod Gaza, hvis de militante palæstinensere ikke stopper deres raketaffyringer.
Tirsdag ankommer både USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, og FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, til Jerusalem i forsøget på at få de stridende parter til forhandlingsbordet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned