Tabstallet er oppe på mindst 11 efter en selvmordsbombe fredag morgen dansk tid i Peshawar i det nordvestlige Pakistan. Det fortæller de lokale myndigheder.
Sprængladningen i en bil blev detoneret foran det lokale hovedkvarter for Pakistans største efterretningstjeneste, ISI. Bomben var så massiv, at bygningen blev svært beskadiget, fortæller vidner på stedet.
Militante islamister med tilknytning til Taliban har udført en række bombeangreb mod netop Peshawar, efter at den pakistanske hær indledte en offensiv mod oprørsbevægelsen den 17. oktober.
Næsten på samme tid som selvmordsangrebet i Peshawar er endnu bombe eksploderet i det nordvestlige Pakistan. Denne gang er det gået ud over tre politifolk i byen Bannu, der alle har mistet livet ved det, som også formodes at være et selvmordsangreb. Det beretter en repræsentant for det lokale politi.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde