Kreditvurderingen af Ungarn er torsdag aften blevet sat ned af Moody's. Dermed ser kreditvurderingsfirmaet en øget risiko for, at Ungarn misligholder sine lån. Den ungarske valuta har i løbet af 2011 mistet kraftig i værdi i forhold til euroen.
Tidligere denne uge bad Ungarn IMF -Den Internationale Valutafond - om at få stillet et beløb til rådighed af sikkerhedshensyn, såfremt gældskrisen i eurozonen forværres.
Moody''s angiver landets skrøbelige økonomiske situation som forklaring på den sænkede kreditvurdering. Udsigterne for den nye kreditvurdering er endda negative. Dermed hælder Moody's til at sætte vurderingen yderligere ned.
- Usikkerheden, der omgiver regeringens evne til at opfylde sine økonomiske målsætninger om blandt andet en reduktion i statsgælden på mellemlang sigt, er øget på grund af de stigende finansieringsomkostninger og den svage økonomiske vækst, lyder begrundelsen fra Moody's.
Også Ungarns store gældsbyrde, afhængigheden af udenlandske investeringer og behovet for at optage nye lån, fremhæves som bekymrende. Moody's regner fortsat med, at landet kan opfylde sin gældsforpligtelser, men investeringer i ungarske statsobligationer anses nu for at være af "spekulativ" karakter.
I 2008 blev Ungarn det første EU-medlem, der måtte bede om hjælp udefra for at undgå en statsbankerot. EU, Verdensbanken og IMF stillede 20 milliarder euro til rådighed for landet. De seneste uger er renten på Ungarns statsobligationer skudt i vejret, og det gør det dyrere for landet at tilbagebetale gæld.
- Nedjusteringen fra Moody's kan øge presset på forinten, og skubbe renterne på landets statsobligationer yderligere op, konstaterer nyhedsbureauet Reuters.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned