Egyptens Muslimske Broderskab støtter ikke deres lands indgåede fredsaftale med Israel, men der er spredte stemmer i bevægelsen, og den er kun en mindre del af det nye styre i Kairo, siger lederen af de amerikanske efterretningstjenester i en vurdering til Senatet.
- Jeg vurderer, at Broderskabet ikke er for fredstraktaten, siger direktøren for USA's Nationale Efterretningstjenste, James Clapper.
Han tilføjer, at der i efterretningstjenesterne er meget lidt viden om Det Muslimske Broderskabs syn på traktaten og på den palæstinensiske våbensmugling til Gaza fra Egypten.
Men han understreger, at Broderskabet kun er en stemme i det nye politiske landskab i Kairo efter fjernelsen af præsident Hosni Mubaraks regime.
Clapper beskriver Broderskabet som en stor og broget global bevægelse, der har forskellige dagsordener i forskellige lande.
Washington følger nøje bevægelsen, som ifølge USA også rummer "ekstremistiske elementer".
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker