Den hollandske sportvognsproducent Spyker har fornyet sit bud på Saab Automobile, oplyser selskabet i en pressemeddelelse ifølge Dagens Nyheter.
-Vi har anstrengt os for at løse de vanskeligheder, som stod i vejen fer et køb og har bedt General Motors og alle involverede om at overveje tilbuddet, siger Spykers vicedirektør, Victor Muller, i pressemeddelelsen.
- Vi er sikre på, at vort nye bud kommer til at ophæve det dødvande, som stod i vejen for en løsning fredag. Det er stadig muligt at afslutte et køb inden den 31. december, hvor GM's tidsfrist udløber.
Gunilla Gustavs fra Saabs informationsafdeling bekræfter, at et justeret bud er indkommet fra Spyker Cars.
General Motors meddelte før weekenden, at den ville afvikle den kriseramte svenske bilproducent. Beskeden fik Spykeraktien til at falde med næsten 13 procent på den hollandske børs.
Dele af Saab var forinden blevet købt af kinesiske BAIC for en milliard danske kroner. Det gælder visse rettigheder og produktionsværktøjer til Saab 9-3 og 9-5.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned