Den historiske forbrødring mellem Tyrkiet og Armenien bliver beseglet, når repræsentanter for de to lande underskriver aftalen på lørdag i Schweiz.
Det oplyser det russiske udenrigsministerium.
- Underskrivningen af de armensk-tyrkiske dokumenter er fastsat til den 10. oktober i Zürich, siger talsmand Andrei Nesterenko.
Talsmanden tilføjer, at de mangeårige ærkefjender således kommer på kurs mod "en fuldstændig normalisering af relationerne".
Det største stridsemne mellem de to nabolande har været fortolkningen af en massakre på armeniere i Tyrkiet under Første Verdenskrig. Armenien betragter massakren som et folkemord.
Den tyrkisk-armenske grænse har været lukket siden 1993, men under forhandlinger i år har parterne nærmet sig hinanden. Repræsentanter for de to lande indgik i sidste måned aftalen om normalisering, som udenrigsministrene bekræfter på fredag.
Schweiz var mægler mellem parterne, og Rusland har støttet Armenien, en nær allieret.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker