Nyudnævnt IS-talsmand erklærer straks krig mod Tyrkiet
I en melding via radiokanalen al-Furqan, som er knyttet til Islamisk Stat, hedder det, at Abi al-Hassan al-Muhajer er ny talsmand for den ekstremistiske gruppe. (arkivfoto) Foto: Free
Free
Støtter af Islamisk Stat vil angribe Tyrkiets ambassader og konsulater over hele verden, siger ny talsmand.
Islamisk Stat har udnævnt en talsmand, efter at Abu Muhammad al-Adnani i august blev dræbt i et amerikansk luftangreb i Syrien.
I en melding via radiokanalen al-Furqan, som er knyttet til den ekstremistiske gruppe, hedder det, at Abi al-Hassan al-Muhajer er ny talsmand.
Al-Muhajer melder sig straks med offensive ordrer til IS-støtter.
Han siger blandt andet, at IS vil angribe tyrkiske ambassader og konsulater over hele verden.
Desuden appellerer han til, at IS-soldater ikke flygter fra den irakiske by Tal Afar.
Tal Afar ligger omkring 80 kilometer vest for Mosul på hovedvejen mod Syrien.
En international koalition med Iraks hær i spidsen forsøger i øjeblikket at generobre Mosul, som Islamisk Stat indtog i sommeren 2014.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker