Mødet finder sted i præsidentens officielle residens i regeringshovedstaden Naypyidaw, hvor Suu Kyi ventes at spise frokost med Thein Sein's familie, siger hendes rådgivere.
Suu Kyi ville forud for mødet ikke kommentere dagsordenen ved drøftelserne, som embedsmænd kaldte "private".
Oppositionslederen har afvist, at hun kan indgå i regeringen, men hun udelukker ikke, at hun kan komme til at spille en rådgivende rolle - ikke mindst i forbindelse med mindretalsproblemerne i landet.
Præsidenten og Suu Kyi mødtes også i august sidste år, da omfattende reformer blev sat i værk i landet.
Den 66-årige Suu Kyi indtager sin plads i parlamentet 23. april. Hun og de øvrige fra partiet NLD, Den Nationale Demokratiliga, kommer til at sidde på 43 pladser ud af de 44, der var på valg ved det såkaldte suppleringsvalg i slutningen af marts.
Selv om partiet vandt stort ved suppleringsvalget, kommer de 43 mandater dog ikke til at true det meget store flertal, som militærstyrets folk sidder på i parlamentet med 664 medlemmer.
Valget har betydet, at ledere fra en række sydøstasiatiske lande mener, det er på tide at ophæve de internationale sanktioner mod Myanmar efter det historiske suppleringsvalg, som iagttagere betegner som indledningen på en ny æra for landet.
Aung San Suu Kyi er tidligere politisk fange, og suppleringsvalget er blevet set som en test for, hvor langt Myanmars militær og nye civile regering er parat til at gå i det reformarbejde, som blev indledt i fjor.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde