Obama advarer Assad mod at bruge kemiske våben
Hvis Syriens præsident, Bashar al-Assad, bruger kemiske våben mod de oprørere, der kæmper mod ham, vil det få alvorlige konsekvenser.
Den advarsel kommer fra USA's præsident, Barack Obama.
- Verden holder øje, siger Obama.
- Brugen af kemiske våben er og vil være helt uacceptabelt. Hvis du begår den tragiske fejl at bruge disse våben, vil der være konsekvenser, og du vil blive holdt ansvarlig, siger den amerikanske præsident henvendt til Assad.
Tidligere på dagen havde USA's udenrigsminister, Hillary Clinton, sendt en tilsvarende advarsel til Syriens præsident.
Clinton understregede, at brugen af kemiske våben vil være "en grænse" for USA, men afstod i lighed med Obama fra at uddybe, hvilke konsekvenser det vil få, hvis Assad bruger denne type våben mod oppositionen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned