Barack Obama advarer USA's unge om de farer, der kan være ved at lægge for mange personlige data ud på internettets sociale netværk såsom Facebook. De kan vende tilbage og skade en senere i livet, siger den amerikanske præsident.
Obamas råd kommer efter at nye undersøgelser viser, at amerikanske arbejdsgivere i stigende grad tager Facebook og MySpace i anvendelse, når de skal lave baggrundstjek på jobansøgere.
Under et møde med unge skoleelever blev Obama af en af eleverne spurgt om han havde nogle fif om, hvordan man bliver præsident.
- Altså, lad mig give jer nogle helt praktiske råd. For det første vil jeg have, at alle her skal være forsigtige med, hvad de lægger på Facebook, fordi i YouTube-alderen vil alt, hvad man har lavet blive gravet frem igen senere i ens liv, sagde Obama.
- Og når man er ung, så begår man fejl, og man foretager sig dumme ting. Og jeg har hørt fra mange unge mennesker, der har lagt ting på Facebook, og pludselig skal de hen og søge en stilling og så er der nogen, der har foretaget en søgning, fortsatte præsident Obama.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker