USA har i 11. time undgået at kaste den globale økonomi ud i en ny krise. Kort før klokken 3 natten til mandag dansk tid oplyser præsident Barack Obama, at der er opnået en aftale om en forøgelse af den amerikanske stats gældsloft.
Obama oplyser, at begge kamre i Kongressen er villige til at godkende forslaget. Dermed undgår USA at gå i betalingsstandsning fra på tirsdag.
- Er den her aftale det, jeg havde ønsket mig. Nej, men det vigtigste ved det her kompromis er, at USA undgår at gå i betalingsstandsning, siger Obama.
Aftalen omfatter både det såkaldte gældsloft samt budgetunderskuddet. Ifølge Obama indebærer kompromisløsningen, at der blandt andet gennemføres nedskæringer på statens budget på 1000 milliarder dollar over de næste ti år.
Den kortfattede melding fra Barack Obama spredte omgående optimisme på de asiatiske finansmarkeder. Det toneangivende japanske aktieindeks stiger 1,7 procent og samtidig styrkes den amerikanske dollar mod andre valutaer.
Mandag ventes forslaget at komme til afstemning i Senatet og Repræsentanternes Hus.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde