Obama: Attentat mindede os om vores værdier

Barack Obama indledte sin tale om nationens tilstand med at huske på den tomme stol, der stod i Kongressen - den stol som Gabrielle Giffords, der blev skudt i Tucson skulle have siddet på.

- Vi beder for vor kollega og ven, Gabby Giffords helbreds, sagde Barack Obama, mens hendes redningsmand sad på hæderspladsen ved siden af Michelle Obama.

Udtalelsen affødte stående ovationer i Kongressen.

Han understregede, at trods meningsforskelle er alle amerikanere en del af noget større.

- Midt i al larmen, følelserne og bitterhede i den offentlige debat, mindede Tucson os om at lige meget hvem vi er eller hvor vi kommer fra, er vi alle en del af noget større - noget der har større betydning end partier eller politiske synspunkter. Vi er del af den amerikanske familie.

Og han opfordrede igen til samarbejde på tværs af politiske skel.

- Det, der kommer ud af dette øjeblik, er op til os. Det, der kommer ud af dette øjeblik bliver ikke afgjort af, om vi kan sidde samme i aften, men om vi kan samarbejde i morgen, sagde Barack Obama.

/ritzau/

Attentatforsøget på Gabrielle Giffords mindede amerikanerne om, at de er del af noget større, siger Obama.

Offentliggjort Sidst opdateret