USA's præsident, Barack Obama, indledte tidligt onsdag sin tale om nationens tilstand med at huske på den tomme stol, der stod i Kongressen: Den stol, som Gabrielle Giffords skulle have siddet på, hvis hun ikke var blevet skudt ved et nyligt attentat i Tucson.
Det 40-årige demokratiske kongresmedlem slap mirakuløst med livet i behold, da en 22-årig mand åbnede ild ved et vælgermøde. Giffords blev ramt af skud i hovedet, mens seks andre tilfældige personer blev dræbt ved skuddramaet den 8. januar.
- Vi beder for vor kollega og ven, Gabby Giffords helbred, sagde Barack Obama, mens hendes redningsmand sad på hæderspladsen ved siden af førstedamen, Michelle Obama.
Udtalelsen affødte stående ovationer i Kongressen.
Præsidenten understregede, at trods meningsforskelle er alle amerikanere en del af noget større:
- Midt i al larmen, følelserne og bitterheden i den offentlige debat mindede Tucson os om, at lige meget hvem vi er eller, hvor vi kommer fra, er vi alle en del af noget større - noget, der har større betydning end partier eller politiske synspunkter. Vi er del af den amerikanske familie.
Og han opfordrede igen til samarbejde på tværs af politiske skel.
- Det, der kommer ud af dette øjeblik, er op til os. Det, der kommer ud af dette øjeblik, bliver ikke afgjort af, om vi kan sidde samme i aften, men om vi kan samarbejde i morgen, sagde Barack Obama.
Hans partifælle Gabrielle Giffords prøver nu at komme sig på rehabiliteringscenter i Houston i Texas.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde